Døre & vinduer

Bredt udvalg af vinduer

Birgitte’s Byg har et bredt udvalg af døre og vinduer til ethvert hjem – lige fra de klassiske vinduer til de enkle og mere moderne og fra en lang række forskellige producenter.

Vi benytter os primært af vinduer og døre fra Outrup, der leverer energivenlige vinduer af fyrretræ i høj, dansk kvalitet.

Hvis du har særlige ønsker til udformning og stil, så sørger vores snedkerværksted for at opfylde det. På værkstedet lægger vi vægt på det gode håndværk, så resultatet af vores arbejde altid fremstår smukt og elegant.

Vi leverer og monterer alle vinduer lige fra kælder til kvist.

Også renovering

Hvis du ikke har behov for en fuld udskiftning af dine vinduer, men i stedet efterspørger en renovering, så kan vi også hjælpe dig med det.

Ved renovering kan vi blandt andet udskifte termoruder, glaslister, tætningslister samt beslag, ydermere kan partielt nedbrudt træ udskiftes.
 
Vi klarer også istandsættelsen, hvis de gamle trævinduer er slidte og skæve, og de indvendige såvel som de udvendige døre trænger til en kærlig hånd.

Nye døre

Lige så vel som vinduerne kan trænge til at blive udskiftet, kan dørene også være af stor betydning for din boligs stil, udtryk og isoleringsevne. Vi står klar med et stort udvalg af nye døre – altid i de bedste materialer.

Vores kompetencer inden for snedkerarbejde betyder desuden, at vi kan levere skræddersyede døre i de mål, mønstre og udskæringer, du måtte efterspørge.

Rådgivning og vejledning

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brug for en udskiftning eller blot renovering af dine vinduer og døre, så kontakt os. Vi bistår gerne med råd og vejledning.

Den rigtige vedligeholdelse er nøglen til, at dine vinduer fremstår pæne i mange år. Her står vi altid klar med råd og vejledning.
 
Kontakt os for en uforpligtende snak og et godt tilbud. Med udgangspunkt i Østerlars servicerer vi hele Bornholm med montering og udskiftning af døre og vinduer.

Top